Tiny Dancer ønsker at skabe kunstneriske møder, der kan mærkes her-og-nu og i hverdagen bagefter. Vores arbejde bygger på en helhedsorienteret tilgang, derfor ønsker ikke blot at give børn en smuk oplevelse i øjeblikket, men at åbne et rum, der bliver ved med at leve: i kroppen, i legefællesskaberne og i relationerne til både pædagoger og forældre.
For at opfylde denne ambition arbejder Tiny Dancer ud fra fire sammenhængende elementer, som tilsammen skaber dybde, kontinuitet og langtidsholdbare spor:
Den kunstneriske oplevelse, den kropslige forankring, den pædagogiske fordybelse og den levende efterklang i børnenes hverdag.
Når disse elementer mødes, opstår et fælles sprog i bevægelse. Et sprog, børnene kan tage med sig videre, længe efter forestillingen er slut.
“Børnene taler stadig om dansen flere dage efter - det er som om, de har fået et nyt sprog med kroppen.”
Pædagog, Kalundborg
"Det har været helt fantastisk! Børnene har læst jer og jeres kroppe og har lært, at det non-verbale kan fortælle en hel historie. Det har vi pædagoger simpelthen grebet i det daglige arbejde i børnehaven og brugt det aktivt i vores pædagogik.”
Tine, Pædagog, Ringsted Idrætsbørnehave
“Postkortet gav os en fin snak og indgang til oplevelsen derhjemme. Vi voksne fik roller af vores datter, så vi kunne spille forestillingen igen sammen i stuen.”
Forældre, Millie 4 år
Et materiale der på en åben måde understøtter det pædagogiske arbejde med børns oplevelse af egen krop og kreativ udfoldelse. Med et æstetisk afsæt og en narrativ ramme styrker den børns bevægelsesglæde, mod og opfindsomhed i dansen. Her er plads til at fejle, prøve noget nyt og være nysgerrig på alt det kroppen kan– samtidig med at børnene oplever sig som en del af et fællesskab.
Dansekarusellens aktiviteter igangsættes ud fra en enkelt styret ramme, som formidles af underviseren, med et procesorienteret fokus.
Dansekarusellen er udviklet på tværs af Dansehallerne, VIA university college og kunstnerisk leder af Tiny Dancer Mette Møller Overgaard.

Med udgangspunkt i læreplanstemaet krop, sanser og bevægelse.
Vi arbejder med, hvordan bevægelse kan understøtte børns trivsel, kreativitet og fællesskab i hverdagen. Vi tager udgangspunkt i det pædagogiske værktøj Dansekarusellen, hvor man kan arbejde alt fra 5 min - en hel uge med spillet, materialet kan udfoldes over tid.
Kompeteceforløbet kan skræddersyes til jeres behov, med en til flere besøg årligt og evt supervision. Vi afholder normalt forløb af 3 timer af gangen for pædagogisk personale.
Du kan finde en mere detaljeret beskrivelse af værktøjet, konkrete instruktioner og en vejledning til, hvordan materialet kan tilpasses jeres praksis.