Hvad er hjem for dig og for mig?
Hvad er din historie?
Hvad betyder den for din oplevelse af stedet hvor du er?
Gående med høretelefoner på hovedet hører du fortællinger om hjemmet og fællesskabet. Gennem sanserne rejser du fra de personlige historier til et fællesskab, hvor du bevæger dig til et nyt sted og bliver en del af forestillingen.
Lyden, du hører, er en samling af stemmer og poetiske brudstykker fra Hedeboparken.
Med en varighed på 20 minutter inviteres publikum til at deltage aktivt i denne kunstneriske oplevelse. Forestillingens idé og koreografi er udviklet af Mette Møller Overgaard, mens lydsiden er skabt af David Navndrup Black og Mette Møller Overgaard. Produktionen er et samarbejde mellem Raaderum og Tiny Dancer, og forestillingen er skabt i tæt samarbejde med beboerne i Hedeboparken.
SJOVT OG MEDITATIVT
“Man gør sig nogle tanker, man normalt ikke ville reflektere over.
Det er både sjovt og meditativt at være med”
Elev
Roskilde festival Højskole
MANGE LAG
“Det er interessant at man oplever temaet hjem i mange forskellige lag. Man kan ikke undgå at blive draget ind ”
Elev
Roskilde festival Højskole
AT HØRE TIL
“Efter at have været med i Yello har jeg tænkt meget på hvad det betyder at høre til, på en lokation eller blandt mennesker”
Elev
Roskilde festival Højskole
Copyright © All Rights Reserved